FKD i fortrædelse for Folketingets Kulturudvalg
FKDs Forperson Helene Nyborg Bay og bestyrelsesmedlem Lotte Juul Petersen var til fortrædelse for Folketingets Kulturudvalget d. 13 november 2024 - som opfølgning på sidste møde i Folketingets Kulturudvalg d. 24 maj 2023.
FKD arbejder stadig for at der oprettes en statslig tilskudsordning for kunsthallerne og appellerer til, at der sker en ligestilling af det kultur-, natur-, og kunsthistoriske område.
Den nye museumsreform er nu faldet på plads og det bliver muligt for nye museer at opnå minimum 1,5 mio. kr. i statsstøtte, hvis de lever op til en række minimumskrav:
- 4 mio. kr. i indtjening årligt (3 mio. kr. for museer på mindre øer).
- 10.000 årlige besøgende (8.000 besøgende for museer på mindre øer).
- Mindst én forskningspublikation over tre år.
Foreningen af Kunsthaller i Danmark ønsker, at kunsthallerne får mulighed for at opnå statsstøtte, hvis de lever op til de samme minimumskrav.
Læs notat om lovforslag for tilskudsordning for kunsthallerne: her
Læs notat om statsstøtte til kunsthallerne: her
Bestyrelsesmedlem Iben From træder ind i Kulturens Analyseinstituts rådgivende panel (6.8.2024)
Det er med stor glæde, at FKD kan fortælle, at bestyrelsesmedlem og leder af Kunstcentret Silkeborg Bad, Iben From, er blevet udpeget til at være en del af Kulturens Analyseinstituts rådgivende panel. Iben har 26 års ledelseserfaring fra en kunsthal i Midtjylland og besidder en stor viden om kunsthaller. Derfor glæder vi os til, at Iben kan bidrage med vigtig indsigt om kunsthallernes arbejde og vilkår.
Kronik: Foreningen af Kunsthaller: Kunsthaller bør få statsstøtte, hvis de opfylder samme krav som museer (4.7.2024)
FKD's forperson Helene Nyborg Bay, bestyrelsesmedlem Lotte Juul Petersen og Iben From har skrevet en kronik i Kulturmonitor i forbindelse med den nye museumsreform. Bestyrelsens mener at hvis man vil ligestille det kultur-, natur- og kunsthistoriske område i Danmark, bør man derfor oprette en støttepulje til kunsthallerne magen til den, der findes for de såkaldte videnskabspædagogiske aktivitetscentre.
Læs den fulde artikel her.
Foto: David Stjernholm og Davy Denke
Symposium: Nordisk Kunsthalskultur (6-7 maj 2024)
Hvordan ser nordisk kunsthalskultur anno 2024 ud?
Foreningen af kunsthaller i Danmark inviterer i samarbejde med Kunsthallene i Norge (N) og KLISTER (S) til symposium i København hvor nordiske kunsthallers udfordringer, muligheder og potentialer belyses og diskuteres.
Keynote speakers: Antonio Cataldo - kurator og kunstnerisk leder ved Fotogalleriet i Oslo, Emmeli Person - kunstner, kurator for læring på Index Foundation og projektleder hos Bildkunst Sverige, Niels Righolt - CEO hos CKI - The Danish Centre for Arts and Interculture, Pelle Amberntsson - analytiker ved "Kulturanalys Norden", Gøteborg og Line Bjerregaard Jessen - Direktør Seismonaut, København.
Dato: 6.-7. maj 2024
Julehilsen fra Foreningen af Kunsthaller i Danmark
Mange tak for et rigtigt godt og travlt år. Tak til alle jer, der har besøgt kunsthallerne, tak til alle udstillende kunstnere og samarbejdspartnere.
I Foreningen af Kunsthaller i Danmark har 2023 været et begivenhedsrigt år, hvor bestyrelsen har haft særligt fokus på kulturpolitik, dataanalyse og synlighed af kunsthallerne som led i ønsket om bæredygtighed på kunstscenen.
Vi har udarbejdet et lovforslag, som kan være med til at sikre kunsthallernes vigtige arbejde, som bl.a. omfatter professionel formidling af samtidskunst samt talent- og publikumsudvikling.
Bestyrelsen præsenterede lovforslaget for Folketingets Kulturudvalg d. 24. maj.
Vi har skabt synlighed gennem flere artikler, og jeg vil særligt gerne fremhæve vores kronik i InformationDet er ulogisk og imod kulturministerens ambitioner, at kunsthallerne ikke får statsstøtte. Læs den fulde kronik her.
I år indsamlede vi data fra alle medlemmer, som blev præsenteret i rapporten Det unge publikum føler sig hjemme på kunsthallerne. Analysen viser, at det unge publikum føler sig velkomne i kunsthallerne, bl.a. fordi de oplever, at kunsthallerne afspejler vores samtid på en inkluderende måde. Rapporten viser også, at kunsthallerne har en utrolig høj produktion af udstillinger og præsentationer af kunstnere med et meget lille forbrug af ressourcer. Ikke mindst kunne vi dokumentere, at kunsthallerne i løbet af året var i kontakt med mere end en million gæster i udstillingerne og i det offentlige rum. En særlig tak til Augustinus Fonden for at støtte rapporten, som er udført i samarbejde med konsulentfirmaet Seismonuat. Læs den fulde rapport her.
I Foreningen af Kunsthaller har året også stået i det nordiske tegn. Bestyrelsen var på en researchrejse til vores søsterforeninger Klister i Sverige og Kunsthallerne i Norge, for at styrke det nordiske samarbejde. I løbet af 2024 kommer vi til at holde et spændende event i København med tema om kunsthallerne i norden, som bl.a. er støttet af Nordisk Kulturfond. I vil høre meget mere om dette i det nye år.
På vegne af hele FKD ønsker jeg jer en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nyt år.
Jeg håber, at mange vil bruge juleferien til at besøge kunsthallerne og opleve de mange spændende udstillinger derude. Vi høres ved i 2024!
Helene Nyborg Bay - Forperson, Foreningen af Kunsthaller i Danmark
Foto: Mads Holm
FKD udsender ny rapport: Det unge publikum føler sig hjemme på kunsthallerne (7.11.2023)
Foreningen af Kunsthaller i Danmark præsenterer nye tal i en frisk benchmarkrapport, der viser, at kunsthallerne udgør et professionelt, dynamisk og tempofyldt miljø, som skaber afgørende værdi på kunstscenen.
Med støtte fra Augustinusfonden har Foreningen af Kunsthaller i Danmark udarbejdet en ny benchmarkinganalyse, der viser, at et ungt publikum føler sig hjemme og inkluderet i kunsthallerne, fordi kunsthallerne afspejler vores samfund. I modsætning til museer har kunsthaller ingen samling, de skal pleje eller præsentere, og er derfor ofte mere risikovillige og fleksible i deres tilrettelæggelse af udstillingsprogrammer og formidling. Det er naturligt for kunsthallerne at være agile og afspejle de dynamikker, som er i samfundet. Her er mulighed for at vise seriøs nichepræget kunst, men også bredere formater, understreger rapporten.
Den indsamlede data i rapporten viser, at kunsthallerne har en utrolig høj produktion i antallet af udstillinger og præsentationer af kunstnere for et meget lille forbrug af ressourcer i form af økonomi og arbejdskraft. Derfor arbejder Foreningen af Kunsthaller i Danmark i øjeblikket på at etablere en særlig støttepulje på 16 mio. kr. for landets kunsthaller, som kan være med til at sikre en professionel formidling af samtidskunst og præsentere publikum for de nye talenter fra kunstscenen.
Rapport, notat og pressemeddelse kan læses i sin fulde længde her:
Læs også artiklen i Kulturmonitor: Kunsthaller vil have statsstøtte og 'ligestilling' - bruger ny analyse til at begrunde hvorfor
Foto: Rie Linnea Lindgren-Olsen
Kulturordfører (A) Mogens Jensen besøger FKD’s bestyrelse (24.08.2023)
d. 24 august havde FKD's bestyrelse fornøjelsen af at, have Socialdemokraterne (A)'s kulturordfører Mogens Jensen på besøg, til et møde om b.la. kunsthallernes arbejde og FKD's forslag om, at der oprettes en tilskudsordning for landets kunsthaller i forbindelse med den nye museumsreform.
Tak for en rigtig god dialog!
Foto: Mogens Jensen
Kronik: Det er ulogisk og imod kulturministerens ambitioner, at kunsthallerne ikke får statsstøtte (11.8.2023)
FKD's forperson Helene Nyborg Bay og bestyrelsesmedlem Lotte Juul Petersen har skrevet en kronik i Dagbladet Information om kunsthallernes manglende statsstøtte.
'Kunsthallerne løfter en national opgave, ikke mindst i form af formidling, men modtager alligevel ikke statsstøtte. Det er en af de ulogiske og historisk betingede tilfældigheder, som kulturministeren bør gøre op med.'.
Læs den fulde kronik hos Dagbladet Information her
Foto: Tue Blichfeldt
Debat: Kulturinstitutionerne skal rustes bedre til kriser – fondene har en nøglerolle (27.7.2023)
FKD's forperson Helene Nyborg Bay er blevet interviewet af FUNDATS, angående den rolle som fondene spiller, i forhold til at kulturinstitutionernes kan komme rustet igennem kriser.
”Den bedste måde at styrke kulturinstitutionernes modstandsdygtighed er at sikre en økonomisk bæredygtighed på den lange bane. Kunsthaller hopper meget fra tue til tue, fra projekt til projekt, og dermed bliver kunsthaller enormt sårbare overfor kriser. Så her kan fondene bidrage med en langsigtet økonomisk tænkning og ved at støtte mere drift.”
”Kunsthaller er i forvejen superinnovative, og vi kan godt udvikle innovative projekter uden projektstøtte, da det er hele vores DNA. Så fondene kan bidrage ved at støtte driften bedre og ved at støtte udstillinger over en længere periode – måske fem, otte og ti år, for mange af vores medlemmer holder kun lige snuden over vandet,” mener Helene Nyborg Bay.
"Da kunsthaller typisk har ret få ressourcer til administration, kan fondene også hjælpe ved at afbureaukratisere deres systemer. ”Nogle fonde gør det allerede, men en lettere proces både ved ansøgning og afrapportering hjælper små kulturinstitutioner som vores...".
Læs den fulde artikel på FUNDATS hjemmeside: her.
Foto: Mads Holm
FKD indgår ny aftale om minimumshonorarer
Foreningen af Kunsthaller i Danmark, Kunstnerorganisationerne, Billedkunstnernes Forbund (BKF), Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere (UKK) og Kunstnernes Fagforening (KUFA) samt Organisationen af Danske Museer (ODM) har revideret den nuværende aftale om anbefalede minimumshonorarer for kunstnernes udstillinger i Danmark.
Den nye aftale, som træder i kraft den 1. august 2023, indeholder et betydeligt løft af de mindste honorarer, mens de største honorarer i vid udstrækning videreføres. I institutioner med mere end 100.000 årlige besøgende anbefales der forhandling af kunstnerhonorarer uden fastsatte minimumshonorarer.
Aftalen om minimumshonorarer omfatter kunstnernes arbejde med at forberede og etablere en udstilling, såsom klargøring af kunstværker, installering, nedtagning, møder og pressearbejde samt betaling for den værdi, som kunstværket og kunstneren tilfører en udstilling. Kunstnerhonoraret dækker ikke kunstnerens udgifter til produktion af nye kunstværker eller betaling for udlån og visning af kunstværket.
Læs artiklen om minimumshonorarer i Kulturmonitor: her
FKD i Folketinget
D. 24 maj 2023 var forperson Helene Nyborg Bay og bestyrelsesmedlem Lotte Juul Petersen i Folketinget for at mødes med Kulturudvalget. Her præsenterede de FKD's nye forslag om oprettelse af en statslig tilskudsordning for landets kunsthaller.
I kan læse mere om forslaget her.
Researcherejse Stockholm og Oslo april 2023
FKD har modtaget midler fra Nordisk Kulturfond til at tage på en researcherejse til de nordiske kunsthalsforeninger i Stockholm og Oslo for at styrke det nordiske kunsthalsnetværk.
Forperson Helene Nyborg Bay, bestyrelsesmedlem Lotte Juul Petersen og sekretær Rie Linnea Lindgren-Olsen afholdte møder med Sveriges kunsthalsforening KLISTER på Index og Liljevalchs Kunsthal og hos Fotogalleriet i Oslo med Kunshallene i Norge.
I samarbejde med KLISTER og Kunsthallene i Norge afholdte FKD i 2018 et stort kunsthal symposium i Oslo. Baseret på disse erfaringer og vidensdeling arbejder FKD på at få et nordisk kunsthals symposium til København i efteråret 2023.
Hvor vi i fællesskab ønsker at skabe strategier for mere økonomisk bæredygtighed for kunsthallerne, samt hvordan vi kan bruge kunsthallernes arbejde til at løfte nogle af de samfundsudfordringer vi har. Dette gælder især børn og unges trivsel samt sundhedsområdet, hvor kunsten har mulighed for at byde ind med bl.a. at skabe fællesskaber og alternative værdisæt i et konkurrence- og præstationspræget samfund.
Foto: Rie Linnea Lindgren-Olsen og Helene Nyborg Bay
Mange tak for støtten til Nordisk Kulturfond.
Leder af Nikolaj Kunsthal: Kunsthallerne er en portal til fremtiden
Velkommen til Munkeruphus
FKD byder velkommen til det nyeste medlem; Munkeruphus. Vi er meget glade for at have kunsthallen, som har til huse i Gribskov Kommune, i foreningen og glæder os til det fremtidige samarbejde!
Foto: David Stjernholm
Velkommen til Copenhagen Contemporary
Foreningen af Kunsthaller er meget glade for at kunne byde velkommen til Copenhagen Contemporary, der er blevet optaget som medlem. Copenhagen Contemporary har til huse i den gamle B&W-svejsehal, der med sine i alt 7.000 m2 smukke industrihaller har pladsen til at udstille de teknisk og pladskrævende formater. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde!
Læs mere om Copenhagen Contemporary
Foto: Anders Sune Berg
COVID-19: Åbent brev fra kunsthallerne til kulturministeren
Debat: Skal kunsthallerne kunne søge statslige puljer på lige fod med museerne?
Debat: Skal kunsthallerne kunne søge statslige puljer på lige fod med museerne?
Debat: Skal kunsthallerne kunne søge statslige puljer på lige fod med museerne?
Download artikel fra Politiken.
Foto: Martin Lehmann, Politiken.
Støtten til Kunsthallerne sættes til debat i Politiken
Download artikel fra Politiken.
Foto: Finn Frandsen, Politiken.
Hvordan fremtidssikrer vi en eksperimenterende og levende platform for nutidens kunst?
Det vil vi gerne diskutere i Foreningen af Kunsthaller i Danmark.
Med henblik på at skabe opmærksomhed og dialog omkring kunsthallernes særlige rolle i dansk kulturliv, har vi udarbejdet rapporten "Kunsthaller i Danmark, kunstneriske styrker og kulturpolitiske udfordringer", som vi blandt andet har sendt til Folketingets Kulturudvalg.
Velkommen til Kunsthal Nord
Vi er meget begejstrede for at kunne byde velkommen til Kunsthal Nord, som er blevet optaget som medlem af FKD. Kunsthal Nord er lokaliseret i Aalborgs ikoniske Kraftværk: Nordkraft som er et kulturelt center, placeret i hjertet af Aalborg. Visionen for Kunsthal Nord er at præsentere udstillinger med aktuel dansk og international billedkunst og kunsthåndværk. Vi glæder os til samarbejdet.
Velkommen til Rønnebæksholm
Foreningen af Kunsthaller i Danmark byder velkommen til det nyeste medlem; Rønnebæksholm. Vi er meget glade for at have kunsthallen, som har til huse i Næstved-egnen, i foreningen og glæder os til det fremtidige samarbejde!
Løntilskud i Foreningen af Kunsthaller i Danmark
Vi søger en samfundsfaglig akademiker til kortlægning af foreningens medlemsinstitutioner. Stillingen er en løntilskudsstilling med fast arbejdsplads i Kunsthal Aarhus og i samarbejde med foreningens bestyrelse.
Velkommen til Galleri Image
Foreningen af Kunsthaller er meget glade for at kunne byde velkommen til Galleri Image, som netop er blevet optaget som medlem af FKD. Galleri Image er et ikke-kommercielt udstillingssted for fotobaseret kunst placeret i det centrale Aarhus. Siden sin oprettelse har Galleri Image eksisteret som et enestående samlingssted for kunstnerisk fotografi og som en vigtig del af det århusianske kunstmiljø.